Novo Nordisk er ramt af en tilsyneladende perfekt storm, der har fået aktionærerne til at tvivle på selskabets fremtid.

Efter medicinalgigantens aktier tidligere på ugen blev sendt i dørken, da virksomheden nedjusterede forventningerne og udpegede en ny topchef, rammer ny modvind.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, kræver nu, at Novo Nordisk sænker prisen for amerikanske kunder.

Hvis det sker, forudser investorerne, at det vil ramme selskabets indtjening mærkbart.

Fredag eftermiddag er aktien nede med omkring en procent. Den seneste uge er over 30 procent af selskabets markedsværdi gået op i røg.

Truslen fra Trump er imidlertid ikke til at misforstå.

I et brev adresseret til Novo Nordisks afgående topchef, Lars Fruergaard, annoncerer Trump en forventning om, at selskabets lægemidler sælges til »den laveste internationale pris« inden for 60 dage.

Et brev, der er sendt til 17 medicinalselskaber.

»Det eneste, jeg vil acceptere fra medicinalproducenter fremadrettet, er en forpligtelse, som giver amerikanske familier øjeblikkelig lettelse fra de voldsomt oppustede medicinpriser og sætter en stopper for den gratis tur på ryggen af amerikansk innovation, som europæere og andre lande nyder godt af,« skriver Trump i brevet, der er offentliggjort på hans eget sociale medie, Truth Social.

Ifølge præsidenten betaler amerikanerne op mod tre gange så meget for Novo Nordisks lægemidler som patienter i andre lande.

Spørgsmålet er nu, om Donald Trump overhovedet kan tvinge Novo Nordisk til at sænke priserne?

Præsidenten har om ikke andet erklæret sig klar til at tage »alle værktøjer i brug«.

Uigennemsigtige priser

Spørger man Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet, er truslen reel.

For Trump vil have, at amerikanerne skal betale den absolut laveste pris af alle lande. Og ordningen skal ikke kun gælde offentlige programmer som Medicaid og Medicare, men også private sundhedsforsikringer, lyder det.

»Investorernes nerver hænger uden på skjorten med hensyn til Novo Nordisk. Alt, der kan vendes, drejes og fortolkes negativt, påvirker risikopræmien og får aktien til at falde,« skriver Per Hansen og påpeger, at Trump før har talt om kravet om lavere medicinpriser i USA.

At amerikanske patienter betaler mere for Novo Nordisks produkter, er ikke forkert. Det skyldes måden, hvorpå det amerikanske marked for lægemidler er indrettet.

For ofte er der – i modsætning til andre landes markeder – en række mellemmænd mellem Novo Nordisk og forbrugerne, der også scorer en gevinst. Derfor afhænger patienternes pris af, hvordan deres sundhedsforsikring og selvrisiko er indrettet.

Det er også årsagen til, at der i USA er mange forskellige »priser«, da Novo Nordisks listepris ikke nødvendigvis er den, der betales af amerikanske indkøbere, påpeger Per Hansen.

Præsidenten vil derfor få svært ved at påvirke, hvad de private aktører tager for Novo Nordisks produkter, lyder vurderingen.

»Donald Trump kan ikke diktere medicinpriserne, hvor meget han end gerne ville, men det offentlige kan gøre noget. USA betaler medicinpriser for ældre (Medicare) og for de, som ikke har mange penge (Medicaid). Det er formentlig disse priser, som Trump reelt kan øve indflydelse på,« skriver Per Hansen.

Evan Seigerman, analytiker i BMO Capital Markets, er meget overrasket over brevet, og han tvivler også på, at det kan lade sig gøre at tvinge medicinalpriserne ned på den måde, som Trump kræver.

»Selvom dagens meddelelse er chokerende, anser vi det fortsat for usandsynligt, at Trump-administrationen vil være i stand til at implementere disse politikker med succes,« lyder det ifølge nyhedsbureauet Bloomberg fra Evan Seigerman.

Presset længe

Det er ikke første gang, at Novo Nordisk bliver foreholdt kritik af de højere priser i USA. Under en høring i det amerikanske senat sidste år var Lars Fruergaard i krydsild med Demokraternes Bernie Sanders.

»Behandl det amerikanske folk på samme måde, som du behandler andre mennesker over hele verden. Stop med at snyde os,« lød det fra Trumps politiske modstander.

Under høringen kom det frem, at de tre største indkøbsorganisationer, de såkaldte PBMer, som dækker 80 procent af det amerikanske marked for receptpligtig medicin, ikke vil begrænse adgangen til Novo Nordisks medicin, selvom medicinalgiganten måtte vælge at sænke organisationernes listepriser.

Dermed blev en hidtil uset flanke åbnet for, at PBMerne ikke vil profitere, hvis Novo Nordisk sænkede prisen.

»Hvis det virker på en måde, så patienterne får adgang til billigere medicin, så vil vi være positivt stemte,« lød det fra Fruergaard.

Novo Nordisk har tidligere på året lanceret det såkaldte Novo-Care, hvor amerikanske forbrugere kan købe Wegowy og Ozempic direkte fra virksomheden. Her er prisen lavere.

Donald Trump ønsker imidlertid ikke kun rabatter – amerikanerne skal have den absolut laveste pris.

Natten til fredag reagerede Novo Nordisk på præsidentens trusler med et skriftligt svar til mediet MedWatch.

»Det amerikanske sundhedssystem er komplekst, men Novo Nordisk vil fortsætte med at arbejde på at finde løsninger, der hjælper mennesker med at få adgang til den medicin, de har brug for til overkommelige priser,« lyder det fra medicinalgiganten.

Kære Berlingske-læser.

Det er blevet fredag og tid til ugens sidste Business-update fra nærværende erhvervsredaktion, der giver dig en overflyvning over en række af dagens historier om økonomi og erhvervsliv.

Mens Donald Trump igen truer den amerikanske centralbankchef, bød dagen også på milliardforvaltere, der slår alarm og et chok i USA.

Og så er prisen på den tidligere FCK-boss Don Øs villa blevet afsløret.

God læselyst!

1# – Trump sender ny trussel til Powell

Donald Trump har ad flere omgange truet den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, med en fyreseddel, hvis ikke den amerikanske rentes sænkes.

Nu angribes Powell igen – to dage efter centralbanken meddelte, at den ledende rente holdes i ro. Det skriver Børsen.

»Jerome ‘Too Late’ Powell, en stædig idiot, bliver nødt til at sænke renten nu,« lyder det fra den amerikanske præsident i et opslag på sit eget sociale medie, Truth Social.

Ellers »må bestyrelsen tage kontrol og gøre det, som alle ved, der skal gøres!,« skriver Trump videre.

Som Berlingske beskrev i sidste uge, pågår der nu en magtkamp mellem Trump og Powell, hvor centralbankchefen, ifølge sine tilhængere, har rejst sig som en slags Jeanne d’Arc-skikkelse mod en overmægtig fjende.

Foreløbigt holder Jerome Powell dog til presset og har sat sig op mod præsidenten og afvist, at renten sættes ned.

2# – Rødglødende aktiemarked får storbanker til at slå alarm

Flere investorer på Wall Street advarer nu om en kolossal aktieboble, efter markederne er steget kraftigt. For flere vigtige indikatorer tilsiger det modsatte af kursstigninger.

De seneste tre måneder er det ledende S&P 500-indeks i USA steget med 27 procent.

Det skriver Finans, der har samlet en række meldinger fra storbanker og milliardforvaltere, som forudser en boble, der vækker mindelser om den fra årtusindskiftet.

»Man begynder at se tidlige ligheder til det, man så i forbindelse med internetboomet i slutningen af 90erne og starten af 2000erne,« siger Dan Ivascyn, som er investeringsdirektør i Pimco, til Financial Times.

Også hos storbanken Société Générale beskriver chefstrateg Albert Edwards udviklingen som en boble.

»Det er bemærkelsesværdigt, hvor længe det amerikanske aktiemarked har været i stand til at fastholde svimlende værdiansættelser, selvom de lange obligationsrenter er steget,« lyder det i en note.

3# – Prisen på Don Øs villa i Skodsborg afsløret

Som Berlingske beskrev i sidste uge, har den tidligere FCK-boss Flemming Østergaard sat sin villa i Skodsborg til salg.

»Et kapitel slutter – men kærligheden og minderne lever videre,« skrev han i et Facebook-opslag, hvor prisen ikke blev afsløret.

Nu kan Ekstra Bladet imidlertid fortælle, at priskiltet lyder på 50 millioner kroner.

»En unik bolig på 268 kvadratmeter med havudsigt, fem værelser, to stuer, sauna og vinkælder,« lyder det i ejendomsmæglerens beskrivelse.

Flemming Østergaard har ejet huset siden 1997, hvor han betalte 6,8 millioner for boligen med navnet »Kongshøj«. Men efter 28 år skal huset altså sælges.

»Det er ikke bare et hus – det er rammen om et helt liv. Her har vi haft vores børn, vores venner, fester, glæder og stille stunder med udsigt over Øresund og med egen strand. Minderne sidder i væggene, og de er uvurderlige,« skrev Flemming Østergaard, der også beskrev beslutningen som »en af de sværeste i hans liv«.

Flemming Østergaard har flere gange i offentligheden været åben omkring, at hans hustru, Inge, lider af sygdommen alzheimer – dette er også årsagen til, at huset nu sættes til salg.

»Derfor har vi fundet en ny bolig, kun 400 meter væk, hvor hverdagen bliver lettere. Vi siger farvel til haven og arbejdet, men til gengæld får vi en altan, hvor vi kan sidde side om side og stadig nyde udsigten over havet,« lød det i sidste uge.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

A: Chok i USAs »kongetal« – markant dårligere end forventet

USAs økonomi bliver ved med at skabe nye job på trods af de tumultagtige forhold, som præsident Trump har skabt. Det gør rentenedsættelser mindre sandsynlige på den korte bane. Men ingen ved, hvad morgendagen bringer.

Læs artiklen her.

B: Prisen for Mærsk-arvingens kroprojekt ved Taarbæk eksploderer – ingen ved, hvornår den åbner

Milliardærarving i Mærsk har brugt 177 millioner kroner på at renovere den historiske Taarbæk Kro. Synet af spisende gæster i kroens restaurant med havudsigt kan dog have lange udsigter, fordi der blandt andet ikke er fundet en kok.

Læs artiklen her.

C: Tahir Siddique voksede op uden penge og løj om fødselsdagsgaver – nu investerer han millioner, men én ting har han aldrig glemt

Serieiværksætteren Tahir Siddique har på egen krop lært, at lykken ikke kan købes for penge. Og han ved, hvad han taler om. Som barn af pakistanske immigranter har han både oplevet livet, når pengene var små – og nu, hvor pengene er store.

Læs artiklen her.

Tak, fordi du læste med – og god weekend!

Udenlandske ambassader i den russiske hovedstad, Moskva, er blevet udsat for spionage, efter at en berygtet hackergruppe har udgivet sig for at være et fremtrædende cybersikkerhedsfirma og udnyttet russiske internetudbydere.

Hackergruppen Turla, også kendt under navnet Secret Blizzard, står ifølge den amerikanske softwaregigant Microsofts it-sikkerhedseksperter bag en spionagekampagne af »større omfang«.

Det skriver nyhedsbureauet Bloomberg.

Gruppen har udnyttet russiske internetudbydere til at skaffe sig adgang til ambassaderne og omdirigere internettrafikken, så hackerne kunne følge med i kommunikationen. Desuden har gruppen forklædt sin hackersoftware, så programmerne så ud til at stamme fra det russiske it-sikkerhedsselskab Kaspersky. Programmerne – i fagjargonen kaldet »malware« – har så indsamlet oplysninger, da de først var blevet installeret, fremgår det af sikkerhedsrapporten fra Microsoft Threat Intelligence, som dog ikke nævner konkrete navne på de ramte ambassader.

Malwaren ApolloShadow fjerner angrebsmålet kryptering. Det betyder, at alle data, som ellers skulle være kodet og dermed beskyttet mod at kunne læses af udenforstående, i stedet fremstår i klar tekst og dermed frit kan aflæses af internetaktiviteten, som både omfatter besøg på hjemmesider og indtastning af personlige koder.

Berygtet som en af verdens mest avancerede

Secret Blizzard har været aktiv i mere end 25 år og anses af de amerikanske myndigheder for at være en af de mest avancerede i verden. Den er en del af den føderale, russiske sikkerhedstjeneste.

Ifølge rapporten har ambassaderne været mål siden i hvert fald 2024.

Microsoft Threat Intelligence anbefaler, at man beskytter kommunikationen ved at tvinge eller omlægge al datatrafik gennem en såkaldt krypteret tunnel (en VPN) til et netværk, som man kan stole på, eller anvende en alternativ udbyder – for eksempel en satellitforbindelse – i et land, som ikke kontrollerer eller har indflydelse på internetudbyderens infrastruktur.

Microsofts sikkerhedseksperter fik færten af hackernes kampagne mod ambassaderne i februar 2025.

Secret Blizzard har tidligere anvendt samme fremgangsmåde ved cyberangreb mod udenrigsministerier i Østeuropa. Også her forsøgte man at få folk til at installere et ondsindet softwareprogram, som hackerne efterfølgende kunne fjernstyre.

Kaspersky var tidligere en af verdens største leverandører af it-sikkerhedssoftware. Selskabets produkter blev imidlertid forbudt af USA af sikkerhedshensyn i 2022. De amerikanske myndigheder mente, at den russiske regering havde indflydelse på selskabet og dermed kunne få adgang til de data, som sikkerhedssoftwaren forsøgte at værge mod hackere.

Europas travleste lufthavn står foran en markant udvidelse til 420 milliarder kroner for at kunne håndtere den voksende flytrafik.

Heathrow uden for London har brug for en tredje start- og landingsbane samt en omlægning af Storbritanniens travleste motorvej, som skal flyttes 100 meter længere mod vest.

Alt sammen skal det på plads inden for de kommende ti år.

Lufthavnens danske topchef, Thomas Woldbye, som gennem mange år stod i spidsen for Københavns Lufthavn, advarer om, at Heathrow i øjeblikket udnytter sin kapacitet til det yderste. Derfor har det aldrig været »vigtigere eller mere påtrængende« at få udvidelsen igennem.

Vil kunne klar 78 procent flere passagerer

Budgettet er på 49 milliarder pund eller 420 milliarder kroner. Heraf skal de 21 milliarder pund bruges til at anlægge en ny nordvestlig start- og landingsbane på op til 3.500 meter, som skal krydse M25-motorvejen til og fra London. Denne skal føres ned i en ny tunnel under den nye landingsbane. Desuden skal de nuværende lufthavnsterminaler udvides og moderniseres, skriver Financial Times og BBC.

Den nye start- og landingsbane, kaldet T5X, vil betyde, at Heathrow vil kunne klare 756.000 afgange og 150 millioner passagerer flere om året. Det er en stigning på 78 procent. Lige nu går 84 millioner passagerer gennem lufthavnen på et år.

Heathrows to nuværende start- og landingsbaner ligger umiddelbart syd og nord for de fem terminaler. Terminal 2 vil blive udvidet, Terminal 3 lukket og tre nye satellitterminaler etableret som led i udvidelsesplanen, der også skal sikre bedre togforbindelser samt cykel- og vandrestier i området. Endelig vil der komme to nye parkeringsområder.

Det kræver den britiske regerings godkendelse at gennemføre planen. Her er der dog stor lydhørhed, fordi flere ministre ser muligheden for, at udvidelsen og fornyelsen af lufthavnen kan være med til at sætte ekstra skub i en økonomisk vækst.

Transportminister Heidi Alexander vil hen over sommeren nøje gennemgå de foreslåede ændringer og få gjort klar til, at de får grønt lys til at blive gennemført.

Den trecifrede milliardplan vil blive finansieret uden offentlig støtte.

Kritik af udvidelsen

Der er dog ikke udelt begejstring for Heathrows planer. Miljøgrupper, politikere og lokale beboere har kritiseret det foreslåede. Londons borgmester, Sadiq Khan, mener, at udvidelsen vil få »kraftig indflydelse på støj, luftforurening og opnåelsen af vores klimamål«. Bystyret i London vil derfor »nøje gennemgå«, hvilke følger en udvidelse af Heathrow vil få for beboerne i området og for hele transportinfrastrukturen og presset på den.

Thomas Woldbye siger til BBC, at Heathrow lige nu er den lufthavn i verden, som anvender mest bæredygtigt brændstof. Han understreger samtidig, at tilladelsen til at udvide ikke vil komme i hus, medmindre de vedtagne grænser for udledning overholdes.

Der er også drøftelser om udvidelse af de fire øvrige lufthavne omkring London – Gatwick, Stansted, Luton og London City. Alt i alt vil det gøre luftrummet over den britiske hovedstad travlere og øge CO2-udledningerne.

Thomas Woldbye ønsker også sikkerhed for, at de britiske luftfartsmyndigheder, Civil Aviation Authority, ikke vil kunne gribe ind over for de priser, som Heathrow tager af flyselskaberne for at benytte lufthavnen. 

British Airways, som er det største flyselskab i Heathrow, har kritiseret priserne. Selskabets ejer, IAG, er enig i, at lufthavnen bør udvides, men at det skal gøres på en måde, som er »betalelig for passagererne«.

Derfor ser IAG hellere en alternativ udvidelse med en kortere ny start- og landingsbane, som ikke skal krydse M25-motorvejen.

»Hvis man undgår at skulle krydse M25, vil det fjerne kompleksiteten, nedbringe omkostningerne og hjælpe med at sikre bedre værdi for passagererne,« mener IAG.

Heathrow ejes af et investorkonsortium med franske Ardian i spidsen.

Prisen for Mærsk-arvingen Charlotte Mærsk Mc-Kinneys omfattende ombygning af Taarbæk Kro er yderligere eksploderet.

Ikke mindre end 177 millioner kroner har den storstilede ombygning af den mere end 300 år gamle kro nord for København nu kostet, fremgår det af det seneste regnskab fra kroen. Det svarer til, at Taarbæk Kro er renoveret for næsten 300.000 kroner pr. kvadratmeter.

For de penge er der blandt andet kommet nye egetræsvinduer og gulve af brede planker i samme træsort. Der er også kommet nyt tag med indbyggede solceller, som gør bygningen selvforsynende med energi.

Kroen har også fået en ny bærende konstruktion, og den er blevet besmykket med et omfattende kobberarbejde, som skal give den et maritimt udtryk.

Op til kroens udsigtsterrasse er der bygget en ny snoet trappe, som bliver betegnet som »et kapitel for sig i ingeniørberegninger og smedehåndværk«.

De mange penge, milliardærarvingen har brugt, fremgår af det seneste regnskab fra Taarbæk Kro. Det viser et betydeligt forbrug, men begrænset indtjening, især fordi hovedattraktionen – en restaurant ud til vandet – endnu mangler at åbne.

Problemet er, at det endnu ikke er lykkedes at finde en kok på det niveau, Charlotte Mærsk Mc-Kinney efterspørger. Det betyder, at det endnu er uklart, hvornår restauranten, der egentlig skulle være åbnet for et år siden, kan byde de første gæster velkommen.

Fire stjerner til café

Indtil videre er en tilhørende café åbnet, og tilsyneladende med pæn succes. For nylig tildelte Berlingske blandt andet fire stjerner til cafeen, som under navnet Sommer Canteen drives af kokken Jesper Gøtz, der har en fortid på blandt andet Noma.

Taarbæk Kro, der også indeholder en række pop-up-butikker, ønsker ikke at udtale sig om regnskabet eller om, hvornår selve restauranten står til at åbne.

Og umiddelbart er det da også svært at finde lyspunkter, når man går regnskabet for 2024 igennem. Årsresultatet viser et underskud på 80 millioner kroner efter et tab på godt 67 millioner kroner i 2023.

Det har ført til, at egenkapitalen ved årets udgang var minus 53 millioner kroner. Det er dog ikke et problem, fordi den stenrige Mærsk-arving har tilført ny kapital i løbet af foråret.

»Selskabskapitalen er retableret ved kapitalindskud på en ekstraordinær generalforsamling i april 2025,« fremgår det.

Ifølge Berlingskes oplysninger er det sket ved at omdanne 90 millioner kroner, som ejerne havde lånt til selskabet, til egenkapital. Og Mærsk-arvingen er klar til at komme med flere penge, hvis det bliver nødvendigt.

»Selskabet har modtaget tilsagn om, at kapitalejerne vil støtte selskabet ved lån i det omfang, det er nødvendigt for at finansiere selskabets drift og afvikling af selskabets økonomiske forpligtelser i det kommende år,« hedder det videre.

Regnskabet viser, at prisen for ombygningen nu er løbet op i 177 millioner kroner. I regnskabet fra 2023 var det tilsvarende tal 115 millioner kroner

Voldgiftssag mod kroen

Men udfordringerne har også nærmest stået i kø for Mærsk-arvingen Charlotte Mærsk Mc-Kinney, efter at hun i 2020 besluttede at købe den mere end 300 år gamle Taarbæk Kro.

Hun har flere gange været utilfreds med dem, der skulle stå for ombygningen, og det har blandt andet ført til en sag, hvor den tidligere entreprenør Lauritz Hannibal Gruppen kræver et stort beløb, som selskabet mener at have til gode hos Charlotte Mærsk Mc-Kinney.

Af regnskabet fremgår det, at der er en voldgiftssag mod kroen, hvor modparten kræver 23,5 millioner kroner. Ifølge Charlotte Mærsk Mc-Kinney er kravet uberettiget, og der er derfor ikke hensat til det.

Charlotte Mærsk Mc-Kinney Lund Sørensen er datter af Leise Mærsk Mc-Kinney Møller, som er en af Mærsk Mc-Kinney Møllers tre døtre. De ejer gennem den såkaldte familiefond 9,3 procent af Mærsk-koncernen.

Samtidig kontrollerer familiemedlemmerne også det store A.P. Møller Holding, som blandt andet sidder på 41,5 procent af aktierne i Mærsk. Holdingselskabet ejer også en stribe andre selskaber, herunder blandt andet 21,3 procent af Danske Bank.

Der har, siden fiskerlejet Taarbæk blev dannet i 1670erne, været en kro ved den lille by nord for København. Kroen har ligget ved den nuværende placering på havnen siden 1940. Stedet blev siden kraftigt ombygget og var endt som noget, der var meget langt fra det oprindelige udseende.

Berlingske har flere gange forsøgt at få en kommentar til regnskabet fra Taarbæk Kro, men det har ikke været muligt.

Verdens mest eksklusive klub har fået sit blot andet medlem.

Man skal have pengepungen i orden for at være med. Adgangskortet er nemlig, at virksomheden har en markedsværdi – altså den pris, som man skulle betale for at købe den – på mere end fire billioner dollar. Det er lige over 26 billioner kroner.

Det opnåede den amerikanske softwaregigant Microsoft i denne uge efter at have fremlagt et regnskab, som slog forventningerne og sendte aktiekursen op med ni procent.

Microsofts overskud i april-juni steg med næsten 25 procent som følge af større brug af selskabets internetbaserede tjenester (såkaldt »cloud computing«) med software, datalagring og leje af computerkraft i de mange datacentre.

Første klubmedlem fik nyt løft opad

Kun ét selskab i verden havde hidtil opnået så høj en markedsværdi, nemlig den amerikanske chipgigant NVIDIA, der rundede den magiske milepæl 9. juli.

De overraskende gode regnskaber fra Microsoft og Meta-/Facebook-koncernen torsdag betød, at aktiekursen i Amazon og NVIDIA steg yderligere og nåede ny rekord. NVIDIAs markedsværdi nåede således op på 4,4 billioner dollar.

De fire tunge spillere inden for kunstig intelligens vandt således en samlet markedsværdi på en halv billion dollar (3,26 billioner kroner), skriver nyhedsbureauet Reuters.

Dermed udgør de fire samt Google-koncernen nu en fjerdedel af den samlede børsværdi i det brede, amerikanske S&P 500-børsindeks.

iPhone-producenten Apple har gennem mange år været verdens mest værdifulde selskab, men kan i øjeblikket »kun« mønstre en markedsværdi på 3,12 billioner dollar.

De gode regnskabsmeldinger kommer på et tidspunkt, hvor man verden over forsøger at frigøre sig fra teknologigiganternes dominans og skifte til andre programmer og tjenester. I Europa er der fokus på europæiske alternativer, men teknologigiganternes tætte samspil med præsident Donald Trump og de nye toner fra USA har fået utilfredsheden og utrygheden til at brede sig til lande i hele verden.

Samtidig har myndigheder verden over blikket rettet mod giganternes påvirkning af markederne.

I Storbritannien viser en netop afsluttet undersøgelse fra landets konkurrencemyndighed, at Microsofts licensbetingelser for software skader konkurrencen på markedet for cloud computing og dermed er med til at skrue priserne i vejret.

Anbefaler indgreb mod Microsoft og Amazon

Et uafhængigt ekspertpanel under Competition and Markets Authority (CMA) konkluderer, at det britiske marked for cloud computing »ikke fungerer godt« og anbefaler derfor CMA at gribe ind over for Microsoft og Amazon og regulere dem for at fremme konkurrencen.

Af Microsofts kvartalsregnskab onsdag fremgik, at netop den division, som håndterer gigantens Azure-platform, havde haft en stigning på 34 procent i omsætningen i årets første seks måneder til rekordhøje 75 milliarder dollar.

Ifølge CMAs rapport sidder Amazon Web Services og Microsoft Azure på hver 40 procent af, hvad britiske kunder bruger på området. Google ligger på en tredjeplads langt under dem, nemlig helt nede på fem-ti procent.

Men Microsoft har »betydelig markedskraft« i form af, hvordan Amazon og Google skal betale for at bruge Microsofts software.

Nu overvejer CMA at åbne en egentlig undersøgelse af Microsoft og Amazon med henblik på at pålægge dem særlig regulering som dominerende spillere. Det kan ske ved at bruge ny lovgivning, som trådte i kraft i år.

En undersøgelse kan dog ikke blive sat i gang før i begyndelsen af 2026.

Også EUs og USAs konkurrencemyndigheder har fokus på markedet for cloud computing og den anstrengte konkurrence dér.

I juli er Tesla igen blevet presset ud af top ti over danskernes foretrukne personbiler.

Her blev der indregistreret i alt 13.811 nye personbiler i Danmark, hvoraf 336 af dem var Tesla-biler.

Det viser en opgørelse fra Mobility Danmark baseret på tal fra Bilstatistik.dk. Mobility Danmark er brancheforening for de danske bilimportører.

Dermed ligger det amerikanske bilmærke på en 13.-plads over danskernes mest foretrukne personbil mod en tredjeplads måneden forinden.

I samme måned året forinden blev der indregistreret 706 biler fra Tesla.

Ilyas Dogru, som er forbrugerøkonom hos bilisternes interesseorganisation, FDM, synes, det er bemærkelsesværdigt, at Tesla er forsvundet fra top ti i juli.

Det begrunder han med, at Teslas nye modeller er i gang med at blive leveret, og at bilproducenten netop ikke længere har problemer med levering og produktion som tidligere.

»Så vi kan se, at det ikke længere handler om det (leveringsproblemer, red.), men at det handler om, at forbrugerne har så mange alternativer,« siger han.

I maj sneg Teslas Model Y sig ellers igen ind i top ti, efter at producentens biler var blevet presset ud i april.

Den nye Model Y blev lanceret i Danmark i marts, men de billigste varianter blev først leveret i maj og juni. Derfor slog det igennem i salgstallene der, forklarer han.

Dermed er der et stykke til den dominerende position Tesla tidligere har haft på det danske bilmarked.

»Bare for tre år siden tænkte vi på en Tesla, når vi tænkte på en elbil og omvendt, men det gør vi ikke længere,« siger Ilyas Dogru og påpeger, at i et konkurrencepræget marked går Tesla tilbage.

I løbet af 2025 har der været stort fokus på Teslas topchef, Elon Musk. Han bragede ind på den politiske scene i USA og fik en fremtrædende rolle i præsident Donald Trumps regering.

»Der har meget støj omkring Tesla, som ikke har handlet om bilen, men om direktøren og hans politiske ståsted. Det har sikkert en betydning, men det er ikke noget, vi kan måle,« siger han.

Han påpeger, at det i hvert fald i dag er nemmere at vælge et alternativ til Tesla, end det var for få år tilbage.

Tesla har i juli måned haft størst succes med Model Y på det danske marked. Her blev der indregistreret 268 af modellen i Danmark.

/ritzau/

Flere og flere store virksomheder melder i disse uger åbent ud, at Donald Trumps toldsatser har voldsomme konsekvenser for deres forretninger.

Samtidig fortæller virksomhederne, at regningen i mange tilfælde lander hos de amerikanske forbrugere.

Allerede siden foråret, hvor præsidenten begyndte at udsende toldtrusler og knubbede ord, har selskaber verden over manøvreret med bind for øjnene – men i forventning om, at det under alle omstændigheder ville blive dyrere at drive forretning og sælge varer i USA.

Mange større firmaer valgte at ophøre med at meddele forventninger for resten af året, da de fremlagde regnskaberne tidligere på året.

Men nu sætter en lind strøm af de største virksomheder pengebeløb på, hvad handelskrigen kommer til at koste dem

Det er ikke småpenge.

Regningen lander hos forbrugerne

Selskaberne gør det også klart, at de sender regningen videre til forbrugerne, der kommer til at betale mere for de samme varer.

Giganten Procter & Gamble, der producerer varer til husholdningen, sendte tirsdag besked til de store butikskæder om, at priserne allerede fra næste uge bliver sat op i USA. I mange tilfælde stiger priserne med op mod en fjerdedel for at opveje, hvad de nye toldafgifter koster virksomheden.

Procter & Gamble har lige som koncerner som Nestlé, Kimberly-Clark og Pepsi oplevet, at dets aktiekurser er dykket med helt op til 20 procent, siden Donald Trump 2. april annoncerede sin »Befrielsesdag« og fremviste den efterhånden famøse og omdiskuterede tavle med de toldsatser, som han lagde op til at indføre fra 1. august, medmindre de enkelte lande indgik en – for USA – favorabel aftale.

Nestlé sagde i sidste uge, at forbrugerne i Nordamerika er blevet tilbageholdende med at betale de højere priser. Analytikere spår, at store butikskæder som Walmart, Amazon og BestBuy vil blive tvunget til at lade forbrugerne betale de højere indkøbspriser. 

Vicegeneralsekretær Andrew Wilson fra Det Internationale Handelskammer siger til nyhedsbureauet Reuters, at inflationen med de stigende priser vil kunne mærkes, efterhånden som varelagrene slipper op, hvilket dog godt først kan ske i løbet af 4. kvartal i år.

Bilproducenterne er særlig hårdt ramt

Bilproducenterne er særlig hårdt ramt, og de melder nu nærmest enstemmigt om, at det bliver dyrere at købe en bil fremover på grund af toldafgifterne.

Ford har allerede betalt 800 millioner dollar (5,2 milliarder kroner) ekstra i toldafgifter i april-juni, og koncernfinansdirektør Sherry House anslår, at Trumps straftold kommer til at koste selskabet to milliarder dollar (13 milliarder kroner) om året.

General Motors meddelte i sidste uge, at toldkrigen indtil nu har kostet virksomheden mere end en milliard dollar, mens tyske Volkswagen (VW) indtil nu har fået ekstraudgifter på 1,5 milliarder dollar.

De europæiske luksusbilproducenter Porsche og Aston Martin har allerede hævet bilpriserne i USA i juli med mellem 2,3 og 3,6 procent. Ifølge Porsches topchef, Oliver Blume, har toldkrigen i første halvår kostet selskabet 462 millioner dollar (tre milliarder kroner).

»Vi fortsætter med at stå over for betydelige udfordringer rundt omkring i verden. Og dette er ikke en storm, som vil passere,« fastslår Oliver Blume, hvis overskud på et år er kollapset og i april-juni lå 91 procent lavere.

Japanske Nissan havde i april-juni et underskud på 535 millioner dollar (3,46 milliarder kroner) som følge af amerikanske toldafgifter, omstruktureringer og et lavere salg.

Europæiske Stellantis, der ejer bilmærker som Citroên, Peugeot, Fiat og Opel, advarede i denne uge om et smæk på 1,5 milliarder euro (11,2 milliarder kroner) som følge af den amerikanske straftold – et højere beløb end hidtil meldt ud.

Adidas-topchef bekymret for reaktionerne

Også Adidas har i denne uge advaret om, at priserne i USA vil blive sat op, fordi straftolden ventes at ville koste den tyske sportstøjskoncern omkring 200 millioner euro (1,49 milliarder kroner) i 2. halvår af 2025.

»Hvad jeg er mest bekymret over, er ærligt talt ikke kun omkostningerne, men hvad forbrugernes reaktion på markedet vil blive med alle disse prisstigninger, som jeg tror ikke blot vil ramme vores sektor, men generelt i USA. Hvis der kommer en megainflation i USA, vil der ske ting på efterspørgselssiden, og så vil voluminerne selvfølgelig gå ned,« sagde Adidas topchef, Bjørn Gulden, da han tirsdag fremlagde koncernens regnskab.

Han afventer i øjeblikket de endelige forhandlinger, før Adidas lægger sig fast på prisstigninger, og vil derfor endnu ikke udtale sig om den mulige størrelse på dem.

»Vi vil forsøge at holde priserne på kendte modeller stabile, så længe vi kan, og så fastsætte nye priser på produkter, som ikke har fandtes før,« sagde Bjørn Gulden, som får mange af sine produkter produceret i Vietnam og Indonesien.

Også helt andre brancher rammes. De spanske producenter af sorte oliven advarer således om, at de får vanskeligt ved at overleve, nu hvor USA som følge af en endnu temmelig uklar aftale med EU lægger 15 procent på alle europæiske varer fra 1. august.

Spanien, som er verdens største oliveneksportør, har allerede oplevet, at andelen af det amerikanske marked for sorte oliven er styrtdykket fra 59 procent i 2017 til 19 procent i 2024, efter at Trump indførte told på mere end 30 procent efter ønske fra californiske olivenbønder i sin første præsidentperiode. Der er kun pålagt told på sorte oliven og hverken grønne oliven, olivenolie eller halvforarbejdede oliven rammes, hvorfor de spanske olivenbønder nu har øget fokus på grønne oliven og på andre markeder.

Handelsminister: Kaffe og kakao går fri

Kaffe og kakao står dog til at blive undtaget straftold, siger USAs handelsminister, Howard Lutnick, til tv-stationen CNBC. Det skulle allerede være aftalt i aftalerne med EU og Indonesien.

»Hvis man dyrker noget, som vi ikke dyrker, kan det komme ind med et nul, så hvis vi kan indgå en aftale med et land, der dyrker mangoer eller ananas, kan de komme ind uden toldafgift. Kaffe og kakao vil være andre eksempler på naturressourcer. Så Europa kan for eksempel komme med kork. Det kan komme ind i USA uden afgift,« siger ministeren.

Og nogle ganske få virksomheder mener også at kunne smutte videre uden problemer. Den schweiziske producent af ure og juveler Swatch har hævet sine priser i USA med omkring fem procent, efter at Donald Trump i april fremviste sin tavle, men ifølge Reuters siger topchef Nick Hayek, at det »ingen indvirkning« har på salget.

Luksusmærker som Tissot-ure er nemlig mindre prisfølsomme over for stigninger. Kunderne kan også købe de dyre ure på rejser i udlandet, hvor skatterne er lavere.

»Dette kan man ikke gøre med biler. Dette kan man ikke gøre med maskiner. Men man kan gøre det med ure. Så det er ikke så problematisk for os,« siger Nick Hayek.

Internetgiganten Google bøjer sig og er nu klar til at skrive under på EUs nye, skrappe regler for kunstig intelligens.

Det frivillige adfærdskodeks, som er udarbejdet af 13 uafhængige eksperter, sikrer underskriverne at kunne leve op til de krav, som EUs forordning vedrørende kunstig intelligens fra august 2024 stiller. Den træder i kraft i løbet af august i år. Heri kræves det blandt andet, at man leverer oversigter over det indhold, som anvendes til at oplære teknologien, samt at man overholder EUs ophavsretslovgivning og ikke anvender materiale, som andre har ophavsretten til, uden forudgående tilladelse.

»Vi gør det med håbet om, at adfærdskodekset vil fremme europæiske borgeres og virksomheders adgang til sikre og førsteklasses værktøjer med kunstig intelligens, efterhånden som de bliver tilgængelige,« siger Google-koncernens juridiske topchef, Kent Walker.

Facebook siger nej

Han er fortsat bekymret for, om EU-forordningen reelt betyder, at udviklingen og brugen af kunstig intelligens i Europa vil gå langsommere end ellers på grund af de skrappe regler.

Også Microsoft vil ifølge nyhedsbureauet Reuters sandsynligvis skrive under, har softwaregigantens bestyrelsesformand, Brad Smith, sagt tidligere i juli. Omvendt har Meta-koncernen, der ejer Facebook, Instagram og WhatsApp, afvist det. Meta mener, at adfærdskodekset rummer »juridisk uvished på en række områder for udviklere af (sprog)modeller såvel som tiltag, som går langt ud over, hvad Forordningen om Kunstig Intelligens omfatter«.

EU indførte forordningen om kunstig intelligens som det første sted i verden for at sætte faste regler for, hvordan teknologien bruges, og sikre mod misbrug i hverdagen og i erhvervslivet. Det er USA og Kina, der er hovedmotorerne bag udviklingen af kunstig intelligens.

EU-forordningen anses for at være den skrappeste i verden. Den er blevet kritiseret af Donald Trump og hans regering for at gå specifikt efter de amerikanske teknologigiganter, der også selv har været ude med riven.

Tidligere har ChatGPT-ejer OpenAI og den franske udvikler af kunstig intelligens, Mistral, skrevet under.

Adfærdskodekset er rettet mod de såkaldt store sprogmodeller, som er oplært på basis af enorme mængder af data. Det gælder blandt andet Googles Gemini, Metas Llama og OpenAIs GPT.

Frygter store bøder på vigtigt marked

EUs 27 lande udgør tilsammen et meget vigtigt og meget stort marked, som også teknologigiganterne er interesseret i at være på – og gerne så bredt som muligt. EUs mange opstramninger mod, hvad mange har set som det vilde vesten i teknologiland, har dog sammen med stadigt flere og stadigt større bøder for overtrædelse af reglerne medført, at teknologigiganterne frygter at træde forkert, fordi de ved, at de vil blive jaget.

Teknologigiganterne har ofte beklaget sig offentligt over de mange opstramninger, men Europa-Kommissionen har igen og igen slået fast, at alle er velkomne til at være på det europæiske marked, så længe de følger lovgivningen.

Med de seneste opstramninger risikerer virksomhederne bøder på op til ti procent af deres årsomsætning, hvis de overtræder reglerne.

EUs stadigt skrappere tilgang har vakt genklang ude i verden, ikke blot hos teknologigiganterne, men hos lovgivere i andre lande, som lader sig inspirere af stramningerne.

Ud over de 27 EU-lande følger også Norge, Island og Liechtenstein EU-lovgivningen, selv om de ikke er medlemslande.

Verden over forsøger man i øjeblikket at frigøre sig fra teknologigiganternes dominans og skifte til andre programmer og tjenester. I Europa er der fokus på europæiske alternativer, men teknologigiganternes tætte samspil med præsident Donald Trump og de nye toner fra USA har fået utilfredsheden og utrygheden til at brede sig verden over.

Der har været meget blæst om Jens Lund, siden han blev topchef for DSV.

Først var der hans rolle i hele det dramatiske forløb, som førte til hans forgænger Jens Bjørn Andersens afsked med virksomheden efter 16 år.

Siden kom der en række historier ud om, at topbossen har et voldsomt temperament, som ofte løber af med ham.

En række medarbejdere fortalte i juni Dagbladet Børsen om, hvordan Jens Lund skulle have overfuset medarbejdere, slået næverne i borde og vægge eller bagtalt, tilsvinet og ydmyget folk foran kollegerne.

Det er også blevet omtalt, hvordan Jens Lund hver mandag sender et frygtet nyhedsbrev ud, hvor han uddeler gule og røde kort til medarbejdere, som ikke har præsteret.

I forbindelse med torsdagens halvårsregnskab fra transportgiganten adresserede Jens Lund kritikken.

»Jeg kan bekræfte, at jeg er en passioneret person, og vi har betydelige ting, som vi skal opnå i DSV. Det kræver meget engagement for at opnå det,« lød det fra Jens Lund.

Han sagde, at alle medarbejdere skal føle sig trygge, når de arbejder i DSV.

»Nogle gange bliver det intenst, og nogen kan se vores diskussioner, som noget de ikke er komfortable i. Vi vil tydeligvis ikke have det sådan, at folk ikke føler sig inkluderet,« sagde Lund.

Taget ved lære

To af de mest centrale figurer i DSVs historie lod sig siden interviewe om kritikken af Jens Lund. Leif Tullberg, der var med til at stifte selskabet i 1976, og Kurt Larsen, der var en mangeårig og succesfuld topchef, sagde, at de ikke brød sig om Jens Lunds benhårde ledelsesstil, men de roste ham også for hans store evner til at drive virksomheden fremad.

Jens Lund sagde torsdag, at han har taget ved lære af beskrivelserne fra nuværende og tidligere medarbejdere.

»Jeg tager naturligvis læring fra det, man kan kalde mediehistorier, og vil gerne være bedre og forsøge at ændre tilgangen en smule,« sagde han.

Lund understreger dog, at DSV er en virksomhed, hvor det kræver dedikerede medarbejdere, der arbejder hårdt.

»I sidste ende skal vi levere resultater for virksomheden, men det er meget vigtigt, at vi gør det på en måde, hvor alle kan se sig selv i det. Det giver de bedste resultater, og det skal jeg naturligvis tage feedback tilbage fra,« sagde Jens Lund.

Kæmpe opkøb i Tyskland

Den helt store opgave, som fylder i DSV, er sidste års enorme opkøb af DB Schenker for mere end 100 milliarder kroner – et opkøb, som den danske virksomhed nu er i gang med at integrere.

Her var der primært positivt nyt fra DSV-chefen.

»I forhold til Schenker-integrationen mener jeg, at vi har haft en exceptionelt god start, og vi er i en position, hvor vi kan være meget tilfredse med, hvad vi har nået,« sagde Jens Lund.

Historierne om Jens Lunds temperament kommer, blot få måneder efter at DSV ramte overskrifterne med en anden stor sag. Her handlede det om processen, hvor Jens Lund blev udnævnt til topchef i efteråret 2023.

Berlingske kunne blandt andet fortælle om en fortrolig intern bestyrelsesevaluering fra konsulenthuset Deloitte. Den rettede hård kritik mod selskabets bestyrelsesformand, Thomas Plenborg, og konkluderede blandt andet, at han burde have involveret den øvrige bestyrelse, da den tidligere topchef Jens Bjørn Andersen blev fyret for halvandet år siden.

Torsdagens regnskab fra koncernen er blevet modtaget lidt lunkent af investorerne. Ved middagstid er aktien faldet halvandet procent.

Det sker, efter DSVs omsætning endte på små 62 milliarder kroner i andet kvartal, hvilket er under analytikernes gennemsnitlige forventninger på 63,7 milliarder kroner.

Selskabet tjente godt 4,7 milliarder kroner på driften – et tal, DSV betragter som tilfredsstillende.

Jens Lund slog også fast, at Schenkers fragt gennem Rusland skal stoppe. DSV havde ellers tidligere besluttet ikke selv at sende varer via Rusland, men med tilkøbet af det tyske selskab har virksomheden fået en ny udfordring.

»Vi er i processen med at fase aktiviteterne i Rusland ud, og vi regner med, at de fleste kontraktuelle forpligtigelser vil være afsluttet ved årets udgang,« sagde Jens Lund.