Luna Munk har ikke »lyst« til at arbejde.

Netop det ord er vigtigt for hende. For det er efter hendes eget udsagn ikke et spørgsmål om, at hun ikke »gider«.

Men prisen for at have et fuldtidsarbejde er for høj, mener Luna Munk. Hvis hun arbejder, vil det ske på bekostning af hendes familieliv og børn, som hun ønsker at tilgodese.

Hun ønsker derfor at udfordre samfundets »forventning« om, at hun skal arbejde 37 timer om ugen, når man som hende er eneforsørger for tre børn.

Det fortalte hun tidligere på ugen i et opslag på sin Instagram-profil. Det blev siden beskrevet af TV 2.

Over for Berlingske forsvarer hun nu sit synspunkt og understreger ad flere omgange, at hun forventer at få – og gerne vil have – et arbejde. På et tidspunkt hvert i fald.

Hun har i snart ti år været studerende og regner med, at hun næste sommer færdiggør sin kandidat i kommunikation på Aalborg Universitet.

Herefter er fremtiden dog usikker – og det »bekymrer« hende at skulle ud på arbejdsmarkedet.

»For mig er det en manglende lyst. Det handler ikke om, at jeg ikke gider arbejde. Det er stor forskel på lyst, og om jeg har tænkt mig at gøre det,« siger Luna Munk.

Du siger, at det ikke er, fordi du ikke gider, men fordi du ikke har lyst. Vil du ikke forklare, hvordan du opfatter forskellen på de to ord?

»For mig er lyst en følelse. Jeg tænker, at der er mennesker, der står op om morgenen og ikke har lyst til at tage på arbejde, men gør det alligevel. Det er det samme med mig. Jeg har ikke lysten, og det har jeg ikke, fordi min manglende lyst er forankret i bekymringer om, hvordan det vil påvirke vores familieliv, men i sidste ende skal jeg nok arbejde.«

»Det er jo derfor, jeg har taget en uddannelse, og det er det, der forventes af mig. Men lysten er der ikke på nuværende tidspunkt.«

Hvad er det så, du har lyst til?

»Jeg har været under uddannelse i så lang tid, så det er også svært at vide, hvad jeg har lyst til. Men jeg har lyst til, at mine børn trives og har en nærværende mor.«

Det er for børnenes skyld

Luna Munk ønsker netop ikke at gå på kompromis, når det kommer til at bruge tid med hendes drenge på henholdsvis syv, ni og ti.

Og for nuværende har hun en hverdag, hvor hun ikke behøver at gøre dette.

»Jeg er ekstremt fleksibel i og med, at jeg læser på universitetet, hvor der ikke er mødepligt,« siger hun og fortæller, at det eksempelvis er en fordel, når hendes børn er syge, mens hun som ansat et sted potentielt kun ville have ret til barnets første og anden sygedag.

»Tilbage i februar var vi alle sammen syge i halvanden måned, og jeg kom ikke til noget undervisning, fordi vi var syge. Det er et privilegium, jeg har. Havde jeg haft en arbejdsgiver, havde jeg ikke kunnet gøre det,« siger hun.

Den samme fleksibilitet gør sig også gældende, hvis det er nødvendigt at tage tidligt hjem fra studiet for at være sammen med børnene, fortæller hun.

Hvad tænker du, at du giver videre til dem ved ikke nødvendigvis at gå på arbejde?

»Børn husker jo ikke deres forældre for, at de gik på arbejde. Børn husker deres forældre for, om de har været nærværende, og om de har haft god tid sammen. Jeg tænker ikke, at jeg skal være et forbillede ved at arbejde 37 timer om ugen. Hvis jeg kommer hjem og ikke har overskud til at være nærværende, er det dét, de husker.«

Hvordan håber du, at dine børns arbejdsliv kommer til at se ud?

»Jeg håber, at de finder deres plads, og at mine børn vil prioritere tiden med deres børn. Jeg siger ikke, at jeg stiler efter, at mine børn ikke skal have et arbejde, men jeg håber, at de kan balancere det.«

Dine børn er syv, ni og ti. Er det ikke begrænset periode, de har glæde af, at du har tid?

»Det er der helt sikkert. Når de bliver større, kan vi også snakke om, at jeg begynder at realisere nogle af mine drømme for mit arbejdsliv. Men som det ser ud lige nu, vil det være svært at få til at gå op, fordi jeg er enlig forsørger.«

En »ret« hun har

Det er dog et privilegium med en udløbsdato, fortæller Luna Munk, der tidligere har medvirket i tv-programmet »De unge mødre«.

For næste år er hun efter planen færdig med sin uddannelse, som de sidste ti år har fået familiens økonomi til at hænge sammen. Særligt fordi staten betaler dobbelt SU til mødre med børn.

»Min økonomi er okay. Jeg får jo dobbelt SU og børnepenge. Det er fint nok til os. Vi bor jo i Randers, så huslejen er ikke så dyr. Vi har selvfølgelig ikke råd til ferie og sjov og ballede i et væk, men vi kan klare os,« siger Luna Munk.

Når hun er færdig med sin uddannelse forventer samfundet dog, ifølge hende, at hun bidrager ved at arbejde. Og jo mere der arbejdes, jo større er bidraget. Arbejder man derimod ikke, anser samfundet det, som om der ikke bidrages. Den tankegang bør der gøres op med, mener hun.

Over for TV 2 er Luna Munk blandt andet citeret for, at hun har »bidraget til samfundet ved at føde tre børn«. Et bidrag der – må man forstå – også er en investering i fremtiden.

»Det fritager ikke mig for at skulle arbejde, men vi kan ikke komme uden om, at det efterspørges, at vi samfundsborgere føder flere børn. Der har jeg også bidraget, og man kan bidrage til samfundet på alle mulige måder. Jeg synes, at man som samfundsborger har ret til at strukturere sit liv, så det passer ind i ens familie,« siger hun.

En holdning hun blandt andet deler på sin Instagram-profil, der har over 31.000 følgere.

Tænker du, at det er en karrierevej, eller hvad er planen med den konto?

»Nej, jeg har ikke nogen intentioner om at blive influencer.«

Opslagene på Instagram og hendes medvirken på TV 2 har imidlertid også ført til mange reaktioner såsom hadbeskeder og opkald, hvor hun er blevet skældt ud af personer, der er uenige i hendes synspunkt.

»De reaktioner, der er kommet, er et klart billede på, at folk bliver provokeret, når de har betalt min uddannelse,« siger hun og tilføjer:

»Men jeg har også oplevet en masse mennesker, som har forstået mit budskab, har anerkendt det og har samme følelser som mig.«

Der er formentlig få, der er uenige i, at det er givende at bruge tid med sine børn. Men hvad ville der ske, hvis alle gjorde som du?

»Jamen, jeg gør jo ikke noget. Det er en følelse, jeg har, og som jeg tror mange kan genkende. Jeg har aldrig udtalt, at jeg ikke har tænkt mig at arbejde. Det er planen, men jeg har tænkt mig at finde noget, der passer til vores familieliv.«

Kampen om Bavarian Nordic tegner til at blive årets drama i dansk erhvervsliv. 

Og balladen om den danske biotekgigant er på en måde en tiltrængt distraktion fra præsident Trumps eskapader og senest bekymringen for, hvor dyb krisen er i Novo Nordisk.

Børsdramaet har alle de ingredienser, man kan drømme om:

Et omtumlet biotekselskab med en global førerposition inden for vacciner, en detroniseret stifter i skikkelse af den Trump-begejstrede Asger Aamund, to kæmpestore internationale kapitalfonde og endelig en ramponeret storaktionær i form af ATP.

Det er opskriften på et stordrama.

Jeg kan imidlertid ikke helt finde ud af, om jeg skal iscenesætte kampen om Bavarian Nordic som en middelalderlig belejringshistorie med riddere og blodige slag, hvor der foreløbig kun mangler en smuk kongedatter i tårnet.

Eller om man i stedet skal iscenesætte kampen om Bavarian Nordic som en moderne historie om børsdemokrati for fuld udblæsning.

Jeg er lidt forelsket i middelalderdramaet. 

Den belejrede borg er klar til at overgive sig

Kapitalfondene, Permira og Nordic Capital, er vores riddere, som har sat Bavarian Nordic, det bayerske kongedømme, under belejring. Vores riddere har bevæbnet sig til tænderne, men indtil videre har de undladt katapulter og tungt kasteskyts, for inde på borgen er der blandt ridderne om det runde bord enighed om at slå borgporten op og overgive sig.

Desværre for det bayerske kongedømme er det sådan, at den aldersstegne og kamperfarne ridder sir Asger of Aamund, som tidligere regerede på borgen, er i et tvunget eksil i en nærliggende borgruin, hvor han sidder med en af nøglerne til borgporten. 

Der er i virkeligheden mange nøgler til borgporten i omløb. Den største ligger gemt i en gammel rød borg i Hillerød. Den er ikke nem at komme til, for kong Præstegaard i kongeriget ATP er selv under voldsom belejring og kræver en høj løsesum for at aflevere nøglen til det bayerske kongedømme i Norden.

Sir Asger og kongeriget ATP er også pludselig i en uventet alliance. 

Tidligere var de fjender, fordi en af kong Præstegaards store forgængere, kong Lars, i den seneste storkrig om det bayerske kongedømme for 14 år siden vandt et stort og blodigt slag over netop sir Asger. 

I fredsforhandlingerne endte sir Asger med den lille nøgle til borgporten og ATP med den store. Sir Asger har imidlertid skabt sin egen bondehær bevæbnet med høtyve, som kan sendes i kamp mod lejesoldaterne uden for borgporten. 

Man skal ikke afvise iscenesættelsen af dramaet om Bavarian Nordic som et middelalderligt slag.

Slaget om Bavarian er også bare et moderne børsdemokratiske drama.

Bavarian er en folkeaktie med 110.000 aktionærer

Bavarian Nordic er usædvanlig ved ikke at have en stor strategisk ejer eller flere. Bavarian er hverken Novo Nordisk eller Lundbeck forankret i fondsejets tryghed og stabilitet. 

Bavarian er en porteføljeaktie eller med et bedre ord en folkeaktie med 110.000 aktionærer. Pensionskæmpen ATP er den eneste storaktionær med cirka ti procent af aktierne.

Asger Aamund, som var med til at grundlægge selskabet i 1992, og som var dets formand indtil 2014, ejer 40-50 millioner kroner i aktier, hvilket svarer til cirka 0,2 procent af selskabet. Derved er han faktisk en af de 30 tungeste aktionærer i Bavarian Nordic. 

Med så mange småaktionærer, er det sin sag at få kontrol med over 90 procent af aktierne og dermed overtage selskabet. 

Det er ikke første gang i verdenshistorien, at kapitalfonde belejrer en folkeaktie. Et eksempel af flere er, da kapitalfonden Macquarie sammen med et konsortium af pensionskasser i 2018 købte TDC og afnoterede selskabet.

Spørger man kloge mennesker fra kapitalfondsmiljøet, hvordan spillet om Bavarian Nordic burde udspille sig, så er svaret kort og klart.

Permira og Nordic Capital fremsætter et købstilbud, i dette tilfælde på 233 kroner pr. aktie svarende til 21 procent over lukkekursen 23. juli.

Så sker der det, at nogle aktionærer, i det her tilfælde ATP og Asger Aamund, blankt afviser tilbuddet som alt for lavt. Herefter løfter Permira og Nordic Capital tilbuddet med 10-20 procent og handlen falder på plads; alle er glade.

Mon det går helt så nemt?

Aktiekurser og værdiansættelse er ingen eksakt videnskab

Lad os starte med prisen.

Man kan jo spørge, hvordan ATP, Aamund og aktionærforeningen med nogen sikkerhed kan sige, at prisen er for lav. 

Ingen af dem sidder i bestyrelsen eller har kendskab til al intern viden om selskabet. 

Aktiekurser og værdiansættelse er ikke nogen eksakt videnskab. Det så vi senest illustreret med al tydelighed forleden dag, da Novo Nordisk annoncerede en nedjustering, som sendte aktien ned med 25 procent. Bagefter fulgte analytikerne op og sænkede kursmålet for aktien med 20-30 procent.

Bavarian Nordic har været alt andet end en stabil aktie siden børsnoteringen i 1998. Aktien er banket op ned siden starten. ATP har tilmed flere gange måttet forklare sin investering, når aktien som i 2023 var helt nede omkring kurs 140 eller lavere. 

Det kræver kun én dårlig nyhed, før Bavarian igen kan falde som en sten, ligesom det selvsagt også kun kræver én god nyhed for at sætte fut i aktien. Mon ikke risikoen for det ene eller andet er nogenlunde lige stor?

Man må derfor tage udgangspunkt i, at en enig bestyrelse i Bavarian Nordic synes, at prisen på 233 er lige i øjet og enstemmigt bakker op om købstilbuddet.

Aamund er oppe på barrikaderne

Asger Aamund er helt bogstaveligt oppe på barrikaderne i belejringen af Bavarian Nordic.

Stifteren og den tidligere bestyrelsesformand har naturligvis ret, når han påpeger, at det virkelig er mærkeligt, at bestyrelsen ikke har forhørt sig hos ATP eller andre store småaktionærer, før de offentligt støttede opkøbet fra Permira og Nordic Capital.

Og pludselig er det ATP og Asger Aamund, som springer ud som en slags børspopulister eller børsoprørere i en kontant og hård afvisning af købstilbuddet. Også Dansk Aktionærforening mener, at prisen er for lav.

»ATP har som langsigtet investor i Bavarian Nordics ingen interesse i at sige ja tak til det tilbud, der er blevet fremlagt. Vi bakker fortsat op om selskabet, som har rigtig gode udsigter til at udvikle sig positivt med den nuværende strategi, men hverken timing eller pris i det fremlagte tilbud afspejler de muligheder, vi ser i selskabet,« lyder det fra Claus Berner, vicedirektør i ATP.

Mon ikke ATP trods alt er til at overtale, hvis Permira og Nordic Capital lægger 10-20 procent oven i købstilbuddet?

Så let ser det ikke ud til at blive at overtale Asger Aamund, som ligner en fuldblods børspopulist i opgøret om Bavarian Nordic.

»Bestyrelsen har sat sig over i et hjørne ved at sige ja til et fuldstændigt latterligt tilbud, som hører til i spøg og skæmt-afdelingen,« siger Aamund til Berlingske, som ikke tror på, at det lykkes at overbevise de 30 procent af ejerne, som er små private investorer – sir Aamunds egen bondehær.

Taler lige til de små aktionærers hjerte

Aamund giver den gas, når han siger, at bestyrelsen i Bavarian ved en masse om vacciner, men ikke et klap om at drive et børsnoteret selskab.

Han langer også ud efter investeringsbankerne, altså dem, der rådgiver virksomheden og kapitalfondene i købs- og salgsprocessen, og deres ligegyldighed over for aktionærerne. Han taler lige til hjertet af de små investorer, som ikke altid er rationelle.

Asger Aamund ser en anden fremtid for Bavarian, hvor de bliver en del af en anden stor medicinalkoncern, som har de finansielle og forskningsmæssige muskler til at udvikle selskabet.

Man må naturligvis stille spørgsmålet, hvor højt kursen på aktien skal op, før tilbuddet fra Permira og Nordic Capital ikke er i spøg og skæmt-afdelingen.?

Det er et godt gæt, at det er milevidt fra den pris, som de to kapitalfonde overhovedet er villige til at give. 

Opgaven for Permira og Nordic er ikke at komme Aamund mere i møde, end at deres tilbud skal splitte Asger Aamunds bondehær af private investorer, og helst inden generalforsamlingen, som skal afholdes i april næste år, for ellers kan den siddende bestyrelse skulle håndtere et aktionæroprør over fremtiden for den danske biotekgigant.

Opgøret om Bavarian Nordic har det hele – ridderroman og børsdrama.

Jeg skal ikke nyde noget af at spå om udfaldet. I en god ridderroman må man vente på den lykkelige slutning, hvis man altså ved, hvem helten er.

Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator

Kære læser.

Velkommen til endnu en overflyvning af nyt fra erhvervslivet her på Berlingskes Business-redaktion.

God læselyst!

#1 – Verdens største bryggeri skuffer. Snart er fokus på Carlsberg

AB Inbev, verdens største bryggerivirksomhed, med brands som Budweiser, Leffe, Stella Artois og Corona, har aflagt halvårsregnskab.

Og Carlsberg-konkurrenten lever på ingen måder op til investorernes forventninger.

Det skriver Børsen.

Klokken 16.00 dansk tid er aktien på børsen i Bruxelles faldet med over 11 procent.

Investorskuffelsen skyldes i særlig grad et fald i volumen på det afgørende kinesiske marked, hvor også Carlsberg har ambitioner.

Og AB Inbevs regnskab kan i den forbindelse meget vel være en strømpil.

»Det ser ikke så godt ud for forbrugerne i Kina. De er pressede, så der drikkes lidt mindre øl, færre går på barer, ud at spise og så videre. Det kan Carlsberg også mærke. Det danske selskab har selv meldt om udfordrede markedsvilkår i Kina,« siger Haider Anjum, aktieanalytiker i Jyske Bank, til Børsen.

Carlsberg aflægger halvårsregnskab 14. august.

#2 – USAs finansminister: Aftale med Kina på vej

Scott Bessent, USAs finansminister, udtrykker sig i relativt overbevisende toner om, at der er en toldaftale med Kina under opsejling.

»Jeg mener, at vi har omridset af en aftale,« siger Scott Bessent til amerikanske CNBC.

Han tilføjer dog, at »der stadig er nogle tekniske detaljer, der skal arbejdes på fra kinesisk side«, og at det er han »sikker på« vil ske, men at det arbejde ikke er »100 procent færdigt«.

Donald Trump, der skal godkende aftale fra amerikansk side, har dog ikke været inde over endnu, påpeger Bessent.

Forhandlingerne har ifølge ministeren pågået i Stockholm de seneste to dage, og aftalen skal lande umiddelbart før 12. august, der er præsidenten nuværende deadline.

I skrivende stund har USA indført told på 30 procent på kinesiske varer, mens Kina har told på ti procent på amerikanske varer. Tidligere var satserne mange gange højere.

#3 – Novo-rival kan også skuffe investorerne

Eli Lilly, Novo Nordisks amerikanske storkonkurrent, der har haft markant mere vind i sejlene end Bagsværd-selskabet, kan altså også skuffe investorerne.

Det skriver MarketWire, som kan læses på Finans.

Selskabet har testet et diabeteslægemiddel ved navn Mounjaro, som gerne skulle have vist bedre resultater end midlet Trulicity, Eli Lillys andet produkt inden for diabetes.

Resultatet var nedslående i den forstand, at der ikke kunne påvises en betydelig lavere risiko for hjerteanfald og slagtilfælde ved Mounjaro end ved Trulicity, som det ellers var forventningen.

Derfor blev aktien på det amerikanske formarked sendt ned med knap fem procent.

I skrivende stund har Eli Lilly en samlet værdi af 679,7 milliarder dollar. Til sammenligning har kriseramte Novo Nordisk en værdi på 234,6 milliarder dollar.

Tre uundværlige fra Berlingske Business:

A: DSV-boss efter tilsvininger og slag i væggen: »Jeg er en passioneret person«

Tidligere og nuværende ansatte i DSV har fortalt om en usædvanligt hård ledelsesstil i den danske transportkoncern. Nu siger topchef Jens Lund, at han har lært af historierne.

Læs med her.

B: Efter hårdt pres: Google skriver under på EUs regler for kunstig intelligens

Meta-koncernen med Facebook nægter fortsat, men nu er både Google og Microsoft klar til at underkaste sig verdens formentlig skrappeste lovgivning om kunstig intelligens.

Læs med her.

C: Von der Leyen gengældte ikke Trumps told – men det er langtfra et svaghedstegn. Historien siger én ting om dem, der ønsker frihandel

Engang talte republikanske præsidenter om toldmure som økonomisk harakiri. Nu bruger Trump dem som sværd mod verden. Men særligt EUs ageren fordrer et helt nyt kapitel i lærebøgerne, siger fire eksperter, der forsøger at perspektivere handelskrigen hinsides rygmarvsreaktionerne.

Læs med her.

Tak fordi du læste med!

Flere og flere store virksomheder melder i disse uger åbent ud, at Donald Trumps toldsatser har voldsomme konsekvenser for deres forretninger.

Samtidig fortæller virksomhederne, at regningen i mange tilfælde lander hos de amerikanske forbrugere.

Allerede siden foråret, hvor præsidenten begyndte at udsende toldtrusler og knubbede ord, har selskaber verden over manøvreret med bind for øjnene – men i forventning om, at det under alle omstændigheder ville blive dyrere at drive forretning og sælge varer i USA.

Mange større firmaer valgte at ophøre med at meddele forventninger for resten af året, da de fremlagde regnskaberne tidligere på året.

Men nu sætter en lind strøm af de største virksomheder pengebeløb på, hvad handelskrigen kommer til at koste dem

Det er ikke småpenge.

Regningen lander hos forbrugerne

Selskaberne gør det også klart, at de sender regningen videre til forbrugerne, der kommer til at betale mere for de samme varer.

Giganten Procter & Gamble, der producerer varer til husholdningen, sendte tirsdag besked til de store butikskæder om, at priserne allerede fra næste uge bliver sat op i USA. I mange tilfælde stiger priserne med op mod en fjerdedel for at opveje, hvad de nye toldafgifter koster virksomheden.

Procter & Gamble har lige som koncerner som Nestlé, Kimberly-Clark og Pepsi oplevet, at dets aktiekurser er dykket med helt op til 20 procent, siden Donald Trump 2. april annoncerede sin »Befrielsesdag« og fremviste den efterhånden famøse og omdiskuterede tavle med de toldsatser, som han lagde op til at indføre fra 1. august, medmindre de enkelte lande indgik en – for USA – favorabel aftale.

Nestlé sagde i sidste uge, at forbrugerne i Nordamerika er blevet tilbageholdende med at betale de højere priser. Analytikere spår, at store butikskæder som Walmart, Amazon og BestBuy vil blive tvunget til at lade forbrugerne betale de højere indkøbspriser. 

Vicegeneralsekretær Andrew Wilson fra Det Internationale Handelskammer siger til nyhedsbureauet Reuters, at inflationen med de stigende priser vil kunne mærkes, efterhånden som varelagrene slipper op, hvilket dog godt først kan ske i løbet af 4. kvartal i år.

Bilproducenterne er særlig hårdt ramt

Bilproducenterne er særlig hårdt ramt, og de melder nu nærmest enstemmigt om, at det bliver dyrere at købe en bil fremover på grund af toldafgifterne.

Ford har allerede betalt 800 millioner dollar (5,2 milliarder kroner) ekstra i toldafgifter i april-juni, og koncernfinansdirektør Sherry House anslår, at Trumps straftold kommer til at koste selskabet to milliarder dollar (13 milliarder kroner) om året.

General Motors meddelte i sidste uge, at toldkrigen indtil nu har kostet virksomheden mere end en milliard dollar, mens tyske Volkswagen (VW) indtil nu har fået ekstraudgifter på 1,5 milliarder dollar.

De europæiske luksusbilproducenter Porsche og Aston Martin har allerede hævet bilpriserne i USA i juli med mellem 2,3 og 3,6 procent. Ifølge Porsches topchef, Oliver Blume, har toldkrigen i første halvår kostet selskabet 462 millioner dollar (tre milliarder kroner).

»Vi fortsætter med at stå over for betydelige udfordringer rundt omkring i verden. Og dette er ikke en storm, som vil passere,« fastslår Oliver Blume, hvis overskud på et år er kollapset og i april-juni lå 91 procent lavere.

Japanske Nissan havde i april-juni et underskud på 535 millioner dollar (3,46 milliarder kroner) som følge af amerikanske toldafgifter, omstruktureringer og et lavere salg.

Europæiske Stellantis, der ejer bilmærker som Citroên, Peugeot, Fiat og Opel, advarede i denne uge om et smæk på 1,5 milliarder euro (11,2 milliarder kroner) som følge af den amerikanske straftold – et højere beløb end hidtil meldt ud.

Adidas-topchef bekymret for reaktionerne

Også Adidas har i denne uge advaret om, at priserne i USA vil blive sat op, fordi straftolden ventes at ville koste den tyske sportstøjskoncern omkring 200 millioner euro (1,49 milliarder kroner) i 2. halvår af 2025.

»Hvad jeg er mest bekymret over, er ærligt talt ikke kun omkostningerne, men hvad forbrugernes reaktion på markedet vil blive med alle disse prisstigninger, som jeg tror ikke blot vil ramme vores sektor, men generelt i USA. Hvis der kommer en megainflation i USA, vil der ske ting på efterspørgselssiden, og så vil voluminerne selvfølgelig gå ned,« sagde Adidas topchef, Bjørn Gulden, da han tirsdag fremlagde koncernens regnskab.

Han afventer i øjeblikket de endelige forhandlinger, før Adidas lægger sig fast på prisstigninger, og vil derfor endnu ikke udtale sig om den mulige størrelse på dem.

»Vi vil forsøge at holde priserne på kendte modeller stabile, så længe vi kan, og så fastsætte nye priser på produkter, som ikke har fandtes før,« sagde Bjørn Gulden, som får mange af sine produkter produceret i Vietnam og Indonesien.

Også helt andre brancher rammes. De spanske producenter af sorte oliven advarer således om, at de får vanskeligt ved at overleve, nu hvor USA som følge af en endnu temmelig uklar aftale med EU lægger 15 procent på alle europæiske varer fra 1. august.

Spanien, som er verdens største oliveneksportør, har allerede oplevet, at andelen af det amerikanske marked for sorte oliven er styrtdykket fra 59 procent i 2017 til 19 procent i 2024, efter at Trump indførte told på mere end 30 procent efter ønske fra californiske olivenbønder i sin første præsidentperiode. Der er kun pålagt told på sorte oliven og hverken grønne oliven, olivenolie eller halvforarbejdede oliven rammes, hvorfor de spanske olivenbønder nu har øget fokus på grønne oliven og på andre markeder.

Handelsminister: Kaffe og kakao går fri

Kaffe og kakao står dog til at blive undtaget straftold, siger USAs handelsminister, Howard Lutnick, til tv-stationen CNBC. Det skulle allerede være aftalt i aftalerne med EU og Indonesien.

»Hvis man dyrker noget, som vi ikke dyrker, kan det komme ind med et nul, så hvis vi kan indgå en aftale med et land, der dyrker mangoer eller ananas, kan de komme ind uden toldafgift. Kaffe og kakao vil være andre eksempler på naturressourcer. Så Europa kan for eksempel komme med kork. Det kan komme ind i USA uden afgift,« siger ministeren.

Og nogle ganske få virksomheder mener også at kunne smutte videre uden problemer. Den schweiziske producent af ure og juveler Swatch har hævet sine priser i USA med omkring fem procent, efter at Donald Trump i april fremviste sin tavle, men ifølge Reuters siger topchef Nick Hayek, at det »ingen indvirkning« har på salget.

Luksusmærker som Tissot-ure er nemlig mindre prisfølsomme over for stigninger. Kunderne kan også købe de dyre ure på rejser i udlandet, hvor skatterne er lavere.

»Dette kan man ikke gøre med biler. Dette kan man ikke gøre med maskiner. Men man kan gøre det med ure. Så det er ikke så problematisk for os,« siger Nick Hayek.

Internetgiganten Google bøjer sig og er nu klar til at skrive under på EUs nye, skrappe regler for kunstig intelligens.

Det frivillige adfærdskodeks, som er udarbejdet af 13 uafhængige eksperter, sikrer underskriverne at kunne leve op til de krav, som EUs forordning vedrørende kunstig intelligens fra august 2024 stiller. Den træder i kraft i løbet af august i år. Heri kræves det blandt andet, at man leverer oversigter over det indhold, som anvendes til at oplære teknologien, samt at man overholder EUs ophavsretslovgivning og ikke anvender materiale, som andre har ophavsretten til, uden forudgående tilladelse.

»Vi gør det med håbet om, at adfærdskodekset vil fremme europæiske borgeres og virksomheders adgang til sikre og førsteklasses værktøjer med kunstig intelligens, efterhånden som de bliver tilgængelige,« siger Google-koncernens juridiske topchef, Kent Walker.

Facebook siger nej

Han er fortsat bekymret for, om EU-forordningen reelt betyder, at udviklingen og brugen af kunstig intelligens i Europa vil gå langsommere end ellers på grund af de skrappe regler.

Også Microsoft vil ifølge nyhedsbureauet Reuters sandsynligvis skrive under, har softwaregigantens bestyrelsesformand, Brad Smith, sagt tidligere i juli. Omvendt har Meta-koncernen, der ejer Facebook, Instagram og WhatsApp, afvist det. Meta mener, at adfærdskodekset rummer »juridisk uvished på en række områder for udviklere af (sprog)modeller såvel som tiltag, som går langt ud over, hvad Forordningen om Kunstig Intelligens omfatter«.

EU indførte forordningen om kunstig intelligens som det første sted i verden for at sætte faste regler for, hvordan teknologien bruges, og sikre mod misbrug i hverdagen og i erhvervslivet. Det er USA og Kina, der er hovedmotorerne bag udviklingen af kunstig intelligens.

EU-forordningen anses for at være den skrappeste i verden. Den er blevet kritiseret af Donald Trump og hans regering for at gå specifikt efter de amerikanske teknologigiganter, der også selv har været ude med riven.

Tidligere har ChatGPT-ejer OpenAI og den franske udvikler af kunstig intelligens, Mistral, skrevet under.

Adfærdskodekset er rettet mod de såkaldt store sprogmodeller, som er oplært på basis af enorme mængder af data. Det gælder blandt andet Googles Gemini, Metas Llama og OpenAIs GPT.

Frygter store bøder på vigtigt marked

EUs 27 lande udgør tilsammen et meget vigtigt og meget stort marked, som også teknologigiganterne er interesseret i at være på – og gerne så bredt som muligt. EUs mange opstramninger mod, hvad mange har set som det vilde vesten i teknologiland, har dog sammen med stadigt flere og stadigt større bøder for overtrædelse af reglerne medført, at teknologigiganterne frygter at træde forkert, fordi de ved, at de vil blive jaget.

Teknologigiganterne har ofte beklaget sig offentligt over de mange opstramninger, men Europa-Kommissionen har igen og igen slået fast, at alle er velkomne til at være på det europæiske marked, så længe de følger lovgivningen.

Med de seneste opstramninger risikerer virksomhederne bøder på op til ti procent af deres årsomsætning, hvis de overtræder reglerne.

EUs stadigt skrappere tilgang har vakt genklang ude i verden, ikke blot hos teknologigiganterne, men hos lovgivere i andre lande, som lader sig inspirere af stramningerne.

Ud over de 27 EU-lande følger også Norge, Island og Liechtenstein EU-lovgivningen, selv om de ikke er medlemslande.

Verden over forsøger man i øjeblikket at frigøre sig fra teknologigiganternes dominans og skifte til andre programmer og tjenester. I Europa er der fokus på europæiske alternativer, men teknologigiganternes tætte samspil med præsident Donald Trump og de nye toner fra USA har fået utilfredsheden og utrygheden til at brede sig verden over.

Der har været meget blæst om Jens Lund, siden han blev topchef for DSV.

Først var der hans rolle i hele det dramatiske forløb, som førte til hans forgænger Jens Bjørn Andersens afsked med virksomheden efter 16 år.

Siden kom der en række historier ud om, at topbossen har et voldsomt temperament, som ofte løber af med ham.

En række medarbejdere fortalte i juni Dagbladet Børsen om, hvordan Jens Lund skulle have overfuset medarbejdere, slået næverne i borde og vægge eller bagtalt, tilsvinet og ydmyget folk foran kollegerne.

Det er også blevet omtalt, hvordan Jens Lund hver mandag sender et frygtet nyhedsbrev ud, hvor han uddeler gule og røde kort til medarbejdere, som ikke har præsteret.

I forbindelse med torsdagens halvårsregnskab fra transportgiganten adresserede Jens Lund kritikken.

»Jeg kan bekræfte, at jeg er en passioneret person, og vi har betydelige ting, som vi skal opnå i DSV. Det kræver meget engagement for at opnå det,« lød det fra Jens Lund.

Han sagde, at alle medarbejdere skal føle sig trygge, når de arbejder i DSV.

»Nogle gange bliver det intenst, og nogen kan se vores diskussioner, som noget de ikke er komfortable i. Vi vil tydeligvis ikke have det sådan, at folk ikke føler sig inkluderet,« sagde Lund.

Taget ved lære

To af de mest centrale figurer i DSVs historie lod sig siden interviewe om kritikken af Jens Lund. Leif Tullberg, der var med til at stifte selskabet i 1976, og Kurt Larsen, der var en mangeårig og succesfuld topchef, sagde, at de ikke brød sig om Jens Lunds benhårde ledelsesstil, men de roste ham også for hans store evner til at drive virksomheden fremad.

Jens Lund sagde torsdag, at han har taget ved lære af beskrivelserne fra nuværende og tidligere medarbejdere.

»Jeg tager naturligvis læring fra det, man kan kalde mediehistorier, og vil gerne være bedre og forsøge at ændre tilgangen en smule,« sagde han.

Lund understreger dog, at DSV er en virksomhed, hvor det kræver dedikerede medarbejdere, der arbejder hårdt.

»I sidste ende skal vi levere resultater for virksomheden, men det er meget vigtigt, at vi gør det på en måde, hvor alle kan se sig selv i det. Det giver de bedste resultater, og det skal jeg naturligvis tage feedback tilbage fra,« sagde Jens Lund.

Kæmpe opkøb i Tyskland

Den helt store opgave, som fylder i DSV, er sidste års enorme opkøb af DB Schenker for mere end 100 milliarder kroner – et opkøb, som den danske virksomhed nu er i gang med at integrere.

Her var der primært positivt nyt fra DSV-chefen.

»I forhold til Schenker-integrationen mener jeg, at vi har haft en exceptionelt god start, og vi er i en position, hvor vi kan være meget tilfredse med, hvad vi har nået,« sagde Jens Lund.

Historierne om Jens Lunds temperament kommer, blot få måneder efter at DSV ramte overskrifterne med en anden stor sag. Her handlede det om processen, hvor Jens Lund blev udnævnt til topchef i efteråret 2023.

Berlingske kunne blandt andet fortælle om en fortrolig intern bestyrelsesevaluering fra konsulenthuset Deloitte. Den rettede hård kritik mod selskabets bestyrelsesformand, Thomas Plenborg, og konkluderede blandt andet, at han burde have involveret den øvrige bestyrelse, da den tidligere topchef Jens Bjørn Andersen blev fyret for halvandet år siden.

Torsdagens regnskab fra koncernen er blevet modtaget lidt lunkent af investorerne. Ved middagstid er aktien faldet halvandet procent.

Det sker, efter DSVs omsætning endte på små 62 milliarder kroner i andet kvartal, hvilket er under analytikernes gennemsnitlige forventninger på 63,7 milliarder kroner.

Selskabet tjente godt 4,7 milliarder kroner på driften – et tal, DSV betragter som tilfredsstillende.

Jens Lund slog også fast, at Schenkers fragt gennem Rusland skal stoppe. DSV havde ellers tidligere besluttet ikke selv at sende varer via Rusland, men med tilkøbet af det tyske selskab har virksomheden fået en ny udfordring.

»Vi er i processen med at fase aktiviteterne i Rusland ud, og vi regner med, at de fleste kontraktuelle forpligtigelser vil være afsluttet ved årets udgang,« sagde Jens Lund.

Rygterne har svirret længe.

Men nu lader den til at være god nok: Apple er snart klar med den første iPhone med en skærm, der kan foldes ud og blive dobbelt så stor.

Der går formentlig lige over et års tid, før telefonen kan komme på markedet.

Den amerikanske investeringsbank JP Morgan siger i en ny rapport, at Apples første, foldbare telefon bliver en del af iPhone 18-udvalget, når dette præsenteres i september 2026.

Der er ovenikøbet sat en prismærkat på: omkring 2.000 dollar eller lige omkring 13.000 kroner. Det gør den lige så dyr som alle konkurrenternes foldbare telefoner, som har været på markedet i efterhånden flere år, men fortsat kun har bemægtiget sig en beskeden del af det samlede smartphonesalg.

Samsung leverer skærmen

JP Morgans analytikere sætter også størrelse på skærmen, der i udfoldet stand vil være på 7,8 tommer. Til sammenligning er den største iPhone 16 fra efteråret 2024 på 6,9 tommer.

Det bliver den sydkoreanske elektronikgigant Samsung, der skal levere selve skærmen til den foldbare iPhone 18. 

Samsung selv er frontløber på området og lancerede tidligere i juli i år sine nyeste foldbare smartphones, Galaxy Z Fold7, hvor skærmen klappes sidelæns ud til dobbelt størrelse, samt Galaxy Z Flip7 og den lidt billigere Flip7 FE, som er klaptelefoner.

Galaxy Z Fold7 koster i Danmark fra 16.500 kroner med 256 gigabyte lagerplads. Den største model med en terabyte lagerplads står i 20.000 kroner, hvilket er hidtidig rekord for en foldbar smartphone.

Apples foldbare iPhone 18 vil ifølge JP Morgans analytikere få to kameraer bagpå, og man vil kunne logge på med Touch ID (ikke Face ID).

Apple er den eneste af de større mobilproducenter, som endnu ikke har lanceret en foldbar telefon. Ud over Samsung har Google sendt Pixel 9 Fold Pro ud, mens Motorola har sin Razr Plus-telefon. Også kinesiske Huawei og Honor har foldbare telefoner på markedet og har ligeledes haft det i nogle år.

De første foldbare telefoner kom på markedet i 2019, dog med betydelige problemer med blandt andet de hængsler, som sidder på dem, samt med selve skærmen.

De er stadig alt for dyre

Ifølge analysefirmaet Counterpoint Research, der følger mobilmarkedet tæt, er der dog fortsat begrænset salg i foldbare telefoner. I januar-marts 2025 udgjorde de foldbare telefoner således blot 1,5 procent af det samlede smartphonesalg i Europa, selv om antallet hele tiden vokser.

Det er fortsat Samsung, der fører an, nemlig med en markedsandel på 41 procent. Den er dog faldet fra 56 procent for et år siden. Motorola, der ejes af kinesiske Lenovo, sidder nu på 15 procent og dermed andenpladsen, mens kinesiske Honor er nummer tre med 13 procent af markedet.

»Trods al den opmærksomhed, som de nye, foldbare telefoner får, er de stadig alt for dyre til at appellere til massemarkedet,« konstaterer direktør Jan Stryjak fra Counterpoint Research.

Det samlede salg af smartphones globalt var i april-juni i år på 205,2 millioner, viser tal fra analysefirmaet IDC. De viser, at Samsung med 58 millioner solgte telefoner sad på 19,7 procent af verdensmarkedet, hvor Apple med 46,4 millioner solgte telefoner besatte 15,7 procent. Tallene omfatter alle slags smartphones, heriblandt – men ikke særligt udskilt – de foldbare.

Apple ventes sædvanen tro at fremvise årets telefoner, iPhone 17-serien, til september.

Schenkers fragt gennem Rusland skal stoppes, så selskabets aktiviteter flugter med DSV's politik.

Det siger DSV's topchef, Jens Lund, på en telekonference for journalister, skriver Børsen.

- Vi har bekræftet, at vi har den samme politik. Vi har nu gennemgået bøgerne i Schenker, og vi er i proces med at udfase de volumener, siger han ifølge mediet.

Ifølge topchefen vil de fleste kontraktlige forpligtelser være afsluttet inden årets udløb, mens enkelte potentielt vil udløbe i 2026.

DSV overtog formelt Schenker 30. april i år.

I kølvandet på krigen i Ukraines start lød det fra DSV, at det ikke længere ville benytte russiske jernbaner til at fragte varer. Den politik har Schenker ikke haft.

Da DSV formelt overtog Schenker i slutningen af april, lød det fra Jens Lund, at DSV ville være nødt til at leve op til de kontraktlige forpligtelser, som Schenker havde.

Samtidig åbnede topchefen for, at DSV's politik om ikke at fragte varer gennem Rusland kunne blive ændret. Det skrev mediet MobilityWatch.

Både DSV og Schenker skilte sig af med sine aktiviteter i Rusland i 2022, skriver MobilityWatch.

Selv om DSV har en politik om ikke at fragte varer gennem Rusland, er det alligevel sket.

Det erkendte selskabet over for MobilityWatch og ShippingWatch i august 2024.

Her lød det, at der i et enkelt tilfælde var blevet gennemført ordrer på transport af biler fra Kina til Rusland.

Desuden havde en af selskabets underleverandører transporteret tøj til Europa via Rusland.

Brugen af russiske jernbaner har ikke været ramt af internationale sanktioner. Derfor er der ikke tale om, at DSV har brudt sanktioner, men at selskabet ikke har levet op til sin egen politik.

Torsdag understreger Jens Lund, at beslutningen om, at Schenker skal stoppe med at fragte varer gennem Rusland har økonomiske konsekvenser.

- Det er ikke noget, der som sådan skader vores forretning, men det er betydeligt, siger han ifølge MobilityWatch.

/ritzau/

Donald Trumps »store og smukke« skattepakke har den seneste måned fået optimismen til at spire på aktiemarkedet. Siden lovpakken blev skrevet under 4. juli, har S&P 500 på 17 handelsdage sat otte kursrekorder, mens Nasdaq har sat 12.

Aktiemarkedet drives af en forventning om, at pakken vil udløse en bølge af investeringer hos de amerikanske virksomheder, som vil føre til en produktivitetsvækst, højere indtjening og dermed aktiekurser.

Men begejstringen er mildt sagt behersket, når man ser på obligationsmarkedet. Og nu hejser investeringskomiteen i den amerikanske storbank Morgan Stanley advarselsflaget.

Aktieinvestorerne synes nemlig at have fejet alle bekymringer om en aftagende vækst, tolddrevet inflation og en astronomisk amerikansk statsgæld ind under gulvtæppet.

Ingen tvivl om konsekvenserne

I obligationsmarkedet er der nemlig ingen tvivl om, hvad konsekvenserne af Trumps handelskrig og den massive skattepakke kommer til at blive.

Højere inflation. Uden tvivl, lyder vurderingen på obligationsmarkedet.

På mindre end en måned er obligationsmarkedets forventning til inflationen over det kommende år steget med et halvt procentpoint. Lige nu er forventningen en inflation på 3,5 procent om et år.

Det er markant mere end de 2,7 procent, som den seneste måling fra juni viste.

Spørger man de amerikanske forbrugere, lyser deres alarmklokker også temmelig rødt. De forventer en inflation på over fire procent om 12 måneder.

Den tiårige amerikanske statsrente på 4,33 procent er en af de højeste i den vestlige verden.

I forrige uge fik aktierne yderligere medvind fra detailsalgstal fra USA, der var bedre end ventet. Det bidrager til fortællingen om, at alt er godt, og USAs økonomi undgår et tilbageslag som følge af Donalds Trumps mange tiltag.

Men når forbrugerne forventer højere priser om et år, rejser det spørgsmålet, om fremgangen i detailsalget skyldes, at forbrugerne har fremrykket køb, som de ellers ville have foretaget næste år.

Samtidig har dollaren mistet ti procent af sin værdi over for en bred kurv af andre valutaer i år.

Det gør amerikansk import dyrere og reducerer dermed amerikanernes købekraft. Trumps toldmure kommer kun til at forstærke den effekt, og det vil sætte endnu mere gang i inflationen. Mener økonomer flest.

Det er ikke ligefrem en kombination, der får den amerikanske centralbank til at ile med at sætte renten ned.

Kortsigtet lettelse, langsigtede bekymringer

Og det vil Trump gerne have. Faktisk så meget, at han flere gange har truet med at fyre chefen for den amerikanske centralbank, Jerome Powell. Det har ført til flere episke opgør mellem de to.

Den amerikanske statsgæld har nu rundet 37.000 milliarder dollar. Det, der svarer til svimlende 250.000 milliarder kroner. Renteudgifterne på gælden oversteg i 2024 1.000 milliarder dollar.

Med Trumps »store og smukke » skattepakke er der udsigter til, at gælden kan stige med op mod 20.000 milliarder kroner de kommende ti år.

»Vi har i noget tid nu hæftet os ved den prekære situation omkring den amerikanske statsgæld, og hvis den ikke bringes under kontrol, ser vi gælden som den største enkeltstående risiko for USAs status på de finansielle markeder,« skrev BlackRock i en note i slutningen af juni.

Der er allerede flere gange blevet sat spørgsmålstegn ved, om USA fortsat kan agere verdens finansielle sikre havn.

Større underskud betyder, at der skal udstedes mere gæld for at servicere rentebetalingerne. Det betyder, at investorerne kræver højere renter for at købe de mange nye obligationer.

Ifølge Alan Auerbach, der er økonomiprofessor på UC Berkeley, vil gældsopbygningen næppe få stor betydning for renterne på kort sigt, men på længere sigt vurderer han, at den stigende gæld vil lægge pres opad på renterne.

Samme konklusion kommer Brian Rehling, der er chef for obligationsafdelingen hos Wells Fargo, frem til. Han vurderer, at de republikanske lovgivere håber, at skattepakken vil sætte gang i væksten og dermed opveje for den stigende gældsbyrde.

Skeptisk obligationsmarked

Men det er obligationsmarkedet skeptisk over for.

Historisk har realrenten – altså renten justeret for inflation – det med at stige, når obligationsmarkedet for alvor forventer højere vækst. Men siden vedtagelsen af skattepakken har den tiårige realrente ligget stabilt omkring to procent – stort set uændret siden oktober 2024, pointerer Morgan Stanley.

Normalt vil højere vækst nemlig føre til, at virksomhederne låner mere til at investere, mens investorerne vil kræve højere renter, fordi andre investeringsmuligheder, som for eksempel aktier, bliver mere attraktive.

Hos Morgan Stanley sår man også tvivl om, hvorvidt skattepakken egentlig kommer til at få så stor gavn for selskaberne, som aktiemarkedet lige nu afspejler.

Her vurderer investeringskomiteen, at det fortsat er usikkert, om skattepakken vil føre til flere og større investeringer hos virksomhederne. Derudover påpeger de, at nye investeringer ikke nødvendigvis betyder, at virksomhederne samlet set kommer til at bruge flere penge.

»Det er muligt, at de nye potentielle investeringer, der kan tilskrives skattepakken, simpelthen vil blive opvejet af annulleringen af projekter inden for ren energi og infrastruktur, som blev vedtaget under tidligere lovgivning,« skriver Morgan Stanley i en kommentar.

Derfor opfordrer Morgan Stanley investorerne til at dæmpe deres entusiasme og forankre sig i virkeligheden igen, i stedet for at investere i aktiemarkedet ud fra et drømmescenario.